torsdag den 1. december 2011

Naturfænomenernes dag



Det syder og bobler overalt
Fra Blue Lake (blå sø) kørte vi retur til Rotorua for herfra at køre sydpå med Waiotapu som første mål. Vi kørte igennem en kløft med blomstrende gyvel på begge sider af vejen til det termiske eventyrland Wai-O-Tapu.

Og det lugter grimt overalt
Wai-O-Tapu-parken er efter sigende den mest farverige af regionens termiske områder, hvor forskellige typer mineraler farver de små pools og søer turkisblå, grønne, gyldne og rustrøde. Parken er også hjemsted for Lady Knox-gejseren. På vej dertil havde vi undret os over, at det i rejseguiderne er anført, at gejseren springer en gang i døgnet kl. 10.15. Hvordan kan man forudsige det?

Lady Knox Geyser
Lady Knox-gejseren viste sig at være i forceret udbrud kl. 10.15 til ære for turister, og vi fik for første gang på New Zealand oplevelsen af mange turister! Ikke desto mindre var det af parkens medarbejder igangsatte forcerede udbrud og historien om opdagelsen af gejseren en spændende oplevelse. Gejseren blev opdaget af en gruppe fangearbejdere, som var blevet sat til at rydde op og plante skov i de ildelugtende omgivelser. Fangerne opdagede det varme vand i gejseren og ville vaske deres tøj heri. Da de havde tilsat sæbe, skete der noget! Gejseren kom i udbrud og skød tøjet ca. 20 meter i luften, mens fangearbejderne løb for livet i alle retninger. Senere muntrede fangerne sig med at sætte gejseren i gang, når dagens gerning var overstået.
Champagnepoolen

Champagnebobler
I øvrigt er Wai-O-Tapu en interessant, men dyr og ildelugtende (rådne æg) oplevelse. Vi så blandt andet ”Champagne pool”, hvis navn kun skyldes søens farve og bobler, for ingen drømmer om at drikke det 74 grader dampende og syreholdige vand. Rundturen sluttede ved ”Devil’s Bath”, hvis farveskift fra gul til kiwi-grøn afhænger af reflekteret lys og skydække.

Den kiwi-grønne Devil's Bath
Fra Wai-O-Taupo gik turen sydpå i fladt landskab – delvis skov og delvis landbrugsjord – med mange blomstrende gyvel og lupiner i grøftekanterne og mange blomstrende rhododendron og roser i haverne.

Tæt på Huka Falls
Vi nåede frem til vandfaldet Huka Falls, ca. 5 km nord for Taupo. Den op til 100 meter brede Waikato River bliver her presset gennem en 15-20 meter bred kløft, og resultatet er et af landets mest besøgte naturfænomener. Huka Falls er ikke et højt vandfald, men et vandfald med enorme kræfter. Som øl fra et fadølsanlæg, hvor ankeret er ved at være tomt, skummer de fossende vandmasser af sted i rivende fart og ender som et festfyrværkeri af vandkaskader. Hvert sekund buldrer 220.000 liter vand gennem kløften og gør Huka Falls til Waikato flodens største vandfald. Vandfaldet leverer energi til 8 kraftværker, og er dermed kilden til ca. 15% af New Zealands elektricitet.

På afstand af Huka Falls
Byen Taupo ligger i den nordlige ende af Lake Taupo, der med sine 606 km2 er New Zealands største sø og resultatet af verdens største vulkanudbrud for ca. 26.000 år siden. Vi kørte igennem Taupo by, som er præget af mange butikker, cafeer, restauranter, hoteller, ressorts og ferielejligheder. Vi kørte sydpå – øst om Lake Taupo – ad veje, som fik Svend til at sige; ”Så er vejen mellem Ørnhøj og Trehøje da ikk’ så ring’ endda’!” Vi kørte igennem store arealer med nytilplantet fyr og ganske tæt på søen i hårnålesving. Med solskin og næsten ingen skyer var der en flot udsigt over søen.
Sort svane på Lake Taupo

Uden hjælp fra landkort eller GPS, som tilsyneladende ikke kendte til stedet Motutere, fandt vi Motutere Bay Holiday Park. Camperpladsen ligger langs den østlige side af Lake Taupo – ca. midtpå. Camperpladsen er uden for kategori, men beliggenheden er fantastisk – vi holder ca. 2 meter fra søbredden. Det er for Annette sjovt at dyppe tæerne i Lake Taupo med de nærmeste naboer; gråænder ca. 2 meters afstand, skarv ca. 75 meters afstand og sort svane ca. 100 meters afstand. Camperplads-far har arrangeret fisketur på søen til i morgen fredag kl. 12. Svend går glad i seng!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar