lørdag den 10. december 2011

Gletschere og Bjergtinder


Svend holder godt fast
og fotograferer samtidig
Franz Josef gletscheren på afstand
Franz Josef er kendt for at være det absolut mest regnfulde område på New Zealand. Der falder gennemsnitlig 5 meter regn årligt! Vi var yderst heldige. Solskin, let overskyet og det varmeste vejr vi har oplevet hidtil. Perfekt til en mavekildrende oplevelse i helikopter!

Fox gletscheren på afstand
Toppen af
Franz Josef gletscheren
Vi tog på en helikoptertur over – og ganske tæt på – Franz Josef gletscheren (12 km lang), Mount Cook (3.754 meter højt), Mount Tasman (3.497 meter højt) og Fox gletscheren (13 km lang) samt flere andre mindre gletschere (der er i alt 220 gletschere i området). På Mount Cook så vi seks bjergbestigere tæt på toppen. Helikopterpiloten, som var en ung erfaren fyr, mente, at det havde taget bjergbestigerne 7 timer at vandre op til toppen fra det sted, hvor de bliver fløjet ind med helikopter. Uha, en sådan bjergbestigning er ikke noget for os. Udsigten over gletscherne med de grøn-blå farver og dybe sprækker er betagende. På toppen af Fox gletscheren landede vi og stod helt mundlamme i sneen og betragtede sceneriet. En ubeskrivelig flot oplevelse – prøv det, prøv det!
Toppen af Fox gletscheren

Mount Cook i midten og
Mount Tasman til højre
Det unikke ved de to gletschere er, at det er det eneste sted i verden, hvor gletschere ramler direkte ned i et regnskovsområde, så tæt på kysten. Begge gletschere er i fremmarch. Helikopterpiloten fortalte, at der falder 40 meter sne om året. Sneen ”føder” gletscherne, der for Franz Josefs vedkommende om sommeren flytter sig dagligt 4 meter fra oven og knap 1 meter i bunden. Sneen på toppen er 40 år om at nå ned i bunden af Franz Josef gletscheren og 50 år om at nå ned i bunden af Fox gletscheren.

Annette og Svend på
toppen af Fox gletscheren
Tilbage på camperpladsen skulle vi – begge med sitren i hele kroppen – lige ”fordøje” formiddagens helt enestående oplevelse. Det gjorde vi ved at se de mange skønne fotos fra turen … til lyden af camperpladsens græsslåmaskine … Vi har bemærket, at de overalt i New Zealand slår græs i en uendelighed, og de har meget flotte græsplæner både i private haver, på offentlige steder og på camperpladserne. Måske skulle vi overveje at slå vores lille runddel i Løhrs lidt oftere? … Foruden græsslåmaskinen kunne vi høre fly og helikoptere i luften, og vi glædede os over, at vi efter rådgivning fra camperplads-mor havde valgt at tage helikopterturen tidligt på dagen, da skyerne ”pakkede til” hen over middag.
Svend og hans
nye drømmelegetøj

Efter gårsdagens uheldige cafe-oplevelse måtte vi jo igen forsøge os med at finde ud af, hvad Kiwierne spiser, når de spiser ude. Vi blev fristet af frokost på restaurant ”The Landing”, hvor vi fik henholdsvis en dejlig cremet fiskesuppe og en lækker pizza med lam, oliven, ost, sød kartoffel og rød peber. Super New Zealandsk mad!

Uha, nu går det nedad
over Fox gletscheren
Vel mætte aflagde vi besøg på ”The West Coast Wildlife Center”, som er et offentligt/privat center for beskyttelse, udrugning, opfostring og udsættelse af Rowi-fugle. Rowi er den sjældneste af de fem Kiwi-arter (der er i 2011 ca. 400 Rowier). New Zealands sky nationalfugl – Kiwien – er en endemisk (det vil sige at den kun findes i New Zealand) urfugl, som har eksisteret i ca. 30 millioner år. Kiwien er et ikke-flyvende natdyr, på størrelse med en høne og ikke særlig køn. På The West Coast Wildlife Center får man mulighed for at se fuglene i et næsten mørklagt rum med infrarødt lys, og i øvrigt en interessant indførelse i kiwifuglenes levevis og arbejdet med at forøge bestanden af Rowi kiwien, herunder udsætning og overvågning af de på centeret opfostrede fugle. Desværre var det ikke tilladt at fotografere i centeret.
Vi følger Fox gletscheren
nedad!

Dagen afsluttede vi med at redigere vores dejlige fotos af gletschere og bjergtinder samt at skrive tekst til bloggen. Annette havde i øvrigt fundet en helt ny skrivestil, da hun efter mødet med sandfluer (”sandflies”) var smurt ind i fedtet myggebeskyttelsescreme på alt andet end fingerspidserne. Kun fingerspidserne måtte røre computer og tastatur! Svend morede sig gevaldigt over stilarten, men han fik ikke lov til at tage et foto! Sandfluer er små gnavpande-lignende ”sataner”, der er vilde med at bide. De efterlader bittesmå stik, der på Annette ender som 2-krone store røde, hævede og kløende plamager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar