|
Svend holder godt fast og fotograferer samtidig |
|
Franz Josef gletscheren på afstand |
Franz Josef er kendt for
at være det absolut mest regnfulde område på New Zealand. Der falder
gennemsnitlig 5 meter regn årligt! Vi var yderst heldige. Solskin, let
overskyet og det varmeste vejr vi har oplevet hidtil. Perfekt til en
mavekildrende oplevelse i helikopter!
|
Fox gletscheren på afstand |
|
Toppen af Franz Josef gletscheren |
Vi tog på en helikoptertur
over – og ganske tæt på – Franz Josef gletscheren (12 km lang), Mount Cook
(3.754 meter højt), Mount Tasman (3.497 meter højt) og Fox gletscheren (13 km
lang) samt flere andre mindre gletschere (der er i alt 220 gletschere i
området). På Mount Cook så vi seks bjergbestigere tæt på toppen.
Helikopterpiloten, som var en ung erfaren fyr, mente, at det havde taget
bjergbestigerne 7 timer at vandre op til toppen fra det sted, hvor de bliver
fløjet ind med helikopter. Uha, en sådan bjergbestigning er ikke noget for os.
Udsigten over gletscherne med de grøn-blå farver og dybe sprækker er betagende.
På toppen af Fox gletscheren landede vi og stod helt mundlamme i sneen og
betragtede sceneriet. En ubeskrivelig flot oplevelse – prøv det, prøv det!
|
Toppen af Fox gletscheren |
|
Mount Cook i midten og Mount Tasman til højre |
Det unikke ved de to
gletschere er, at det er det eneste sted i verden, hvor gletschere ramler
direkte ned i et regnskovsområde, så tæt på kysten. Begge gletschere er i
fremmarch. Helikopterpiloten fortalte, at der falder 40 meter sne om året.
Sneen ”føder” gletscherne, der for Franz Josefs vedkommende om sommeren flytter
sig dagligt 4 meter fra oven og knap 1 meter i bunden. Sneen på toppen er 40 år
om at nå ned i bunden af Franz Josef gletscheren og 50 år om at nå ned i bunden
af Fox gletscheren.
|
Annette og Svend på toppen af Fox gletscheren |
Tilbage på camperpladsen
skulle vi – begge med sitren i hele kroppen – lige ”fordøje” formiddagens helt
enestående oplevelse. Det gjorde vi ved at se de mange skønne fotos fra turen …
til lyden af camperpladsens græsslåmaskine … Vi har bemærket, at de overalt i
New Zealand slår græs i en uendelighed, og de har meget flotte græsplæner både
i private haver, på offentlige steder og på camperpladserne. Måske skulle vi
overveje at slå vores lille runddel i Løhrs lidt oftere? … Foruden
græsslåmaskinen kunne vi høre fly og helikoptere i luften, og vi glædede os
over, at vi efter rådgivning fra camperplads-mor havde valgt at tage
helikopterturen tidligt på dagen, da skyerne ”pakkede til” hen over middag.
|
Svend og hans nye drømmelegetøj |
Efter gårsdagens uheldige
cafe-oplevelse måtte vi jo igen forsøge os med at finde ud af, hvad Kiwierne
spiser, når de spiser ude. Vi blev fristet af frokost på restaurant ”The
Landing”, hvor vi fik henholdsvis en dejlig cremet fiskesuppe og en lækker
pizza med lam, oliven, ost, sød kartoffel og rød peber. Super New Zealandsk
mad!
|
Uha, nu går det nedad over Fox gletscheren |
Vel mætte aflagde vi besøg
på ”The West Coast Wildlife Center”, som er et offentligt/privat center for
beskyttelse, udrugning, opfostring og udsættelse af Rowi-fugle. Rowi er den
sjældneste af de fem Kiwi-arter (der er i 2011 ca. 400 Rowier). New Zealands
sky nationalfugl – Kiwien – er en endemisk (det vil sige at den kun findes i
New Zealand) urfugl, som har eksisteret i ca. 30 millioner år. Kiwien er et
ikke-flyvende natdyr, på størrelse med en høne og ikke særlig køn. På The West
Coast Wildlife Center får man mulighed for at se fuglene i et næsten mørklagt
rum med infrarødt lys, og i øvrigt en interessant indførelse i kiwifuglenes
levevis og arbejdet med at forøge bestanden af Rowi kiwien, herunder udsætning
og overvågning af de på centeret opfostrede fugle. Desværre var det ikke
tilladt at fotografere i centeret.
|
Vi følger Fox gletscheren nedad! |
Dagen afsluttede vi med at
redigere vores dejlige fotos af gletschere og bjergtinder samt at skrive tekst
til bloggen. Annette havde i øvrigt fundet en helt ny skrivestil, da hun efter
mødet med sandfluer (”sandflies”) var smurt ind i fedtet myggebeskyttelsescreme
på alt andet end fingerspidserne. Kun fingerspidserne måtte røre computer og tastatur!
Svend morede sig gevaldigt over stilarten, men han fik ikke lov til at tage et
foto! Sandfluer er små gnavpande-lignende ”sataner”, der er vilde med at bide.
De efterlader bittesmå stik, der på Annette ender som 2-krone store røde,
hævede og kløende plamager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar