Jade og Guld

Med solskin og let brise fra morgenstunden kunne vi nyde morgenmaden udenfor, inden vi begav os længere sydpå. Vi fik undervejs nye oplevelser på vejnettet, herunder mødet med en smal, 1-sporet kombineret tog- og bilbro og flere rundkørsler, som gennemskæres af jernbanespor.

Westernstemning i Jadens hovedstad

Vi gik tur i byen Hokitika, som også kaldes jadens (på maori ”pounamu”) hovedstad. Vi besøgte værkstedet og forretningen, ”Jade factory”, og fik her en grundig indførelse i typer af jade, herunder specielt den New Zealandske Nephrite, som er meget farverig. Den jade, der engang gav maorierne hårde, holdbare og skarpe våben, er vigtig for New Zealands smykke- og souvenirindustri i dag. På grund af efterspørgslen importeres Nephrite fra Canada og Rusland til fremstilling af smykker i New Zealand, så man skal spørge sig for, hvis man ønsker at købe den ”rigtige” vare.

Hokitika er også hjemsted for værkstedsbutikker med glaskunst, træarbejder, sten- og guldsmykker. Vi besøgte forretningen, ”The Gold Room”, som har specialiseret sig i at lave unika smykker af guldklumper og guldflager, hvor klumperne og flagernes naturlige form bevares. Meget specielle smykker. Ifølge ”The Gold Room” er vestkystens guld noget af verdens reneste guld; 94-98% (23kt) i sin naturlige form.

Vi købte hverken jade eller guld, men besluttede os for at spise frokost på en cafe, der markedsførte sit køkken som værende ”fransk med kiwi accent”. Fra menukortet valgte vi dagens fisk med salat og fik serveret den meget traditionelle og fede engelske ret; ”Fish & Chips”. En spøjs og tung oplevelse.

Bjergtinder set fra
camperpladsen i Franz Josef

På vej videre sydpå passerede vi byen Ross, der er kendt for at være det sted, hvor den hidtil største guldklump er fundet (vistnok i 1909). Guldklumpen vejede 3,1 kg! Efter en strækning med fladt landbrugsland bød turen på ca. 10 kilometers bjergkørsel – vi var nået til New Zealands Sydlige Alper.

Cirka 10 km før Franz Josef kørte vi ind i Westland National Park. Nationalparken byder på 88.000 hektar alpinske tinder, snesletter, skove, søer og floder. Byen Franz Josef er meget lille med få butikker og restauranter, som alle synes at leve af de mange turister, der – som vi - kommer til stedet for at se gletscherne i området.