Kawarau slugten med vandkraftværk |
Kawarau floden |
Vin- og ostesmagning i Gibbston |
Tandemudspring over Wakatipu søen ved Queesntown |
310 meter over havets overflade
ligger Queenstown umanerlig smukt omgivet af formidable bjerge med et væld af
gyvel og hvidtjørn på bjergskråningerne og ved bredden af Lake Wakatipu,
landets tredjestørste sø. Lake Wakatipu, som er en flot blå sø, er 84 km lang, dækker
et område på 291 km2 og er 378 meter dyb på det dybeste sted.
Queenstown er med sine 13.333 indbyggere midtpunkt for regionen Central Otago.
Søbredden i Queenstown |
Queenstown siges at være New Zealands svar på Saint Moritz, og populariteten blandt udenlandske turister er da også til at få øje på – uha, her er mange mennesker! Populariteten skyldes primært de mange aktiviteter til land, til vands og i luften ("adventure-aktiviteter"), som nås inden for en radius af få kilometer. Vi så blandt andet mange faldskærmsudspringere (tandemudspring), som med få minutters mellemrum landende ganske tæt på camperpladsen.
På camperpladsen ligger man som "sild i en tønde" i 30 graders varme. Det minder vist lidt om en overfyldt italiensk campingplads. I forhold til de camperpladser i Top10-kæden, som vi har besøgt hidtil, lever denne kategori 5-plads (det højeste niveau) ikke op til værdigheden, og får bestemt ikke vores anbefaling. Det eneste positive, vi kan finde, er pladsens nærhed til centrum, hvilket vi benyttede os af.
Vi gik en tur til centrum, hvor vi besøgte værkstedet og butikken, "Vaka – Pounamu Pearl and Opal Centre" og fik forståelse for den New Zealandske Blue Pearl’s karakteristika. En spændende oplevelse og … nej, vi købte ikke noget! Efter en gåtur ved søbredden, hvor gademusikanter og gøglere fornøjede cafegæsterne, gik vi i "The Mall", som viste sig at være en gågade med butikker og restauranter. Vi var de eneste gæster på en Thai-restaurant, som serverede lækker wok-mad. Nu ved vi lidt mere om, hvordan det skal tilberedes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar