torsdag den 22. december 2011

Christchurch


Centrum i Christchurch
"Butiksgaden" er midlertidigt opbygget med container-butikker
22. december i solskin - det giver en roed "Rudolf-tud"
Umiddelbart nord for Oamaru passerede vi onsdag den 110 km lange og meget brede blod, ”Waitaki River” (vandkraftanlæg i de med floden tilknyttede søer og ved floden har en samlet kapacitet på ca. 1.800 MW, hvilket svarer til det private strømforbrug i en by på størrelse med Aarhus).

Fra floden kørte vi langs østkysten ud mod Stillehavet til havnebyen, ”Timaru”, som er den næststørste by i Canterbury-regionen (den største by er Christchurch). Ud over at være et enormt landbrugsområde er Canterbury også landets fjerde største vinproducerende region. Igennem landbrugslandet så vi flere hestefolde, dressur- og springbaner, end vi tidligere har set i New Zealand. Vi så også flere ”Australian Magpie” fugle, der ligner krager i sort-hvide farver, og ”Australasian Harrier” rovfugle med et vingefang på op til 1,5 meter. En pudsig ting, som vi med jævne mellemrum har set langs flere andre landeveje, er en tradition for, at fårehegn langs vejen er totalt ”plastret til” med enten fodtøj eller cykler. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvad skikken skal symbolisere.

Kunstcenteret omkranset af afstivning
Vi passerede endnu en meget bred flod, ”Rakaia River”, og nåede frem til Christchurch midt på eftermiddagen. Christchurch er landets næststørste by, og takket være sine hundredvis af grønne åndehuller, en botanisk have og masser af flotte private haver, lyder Christchurch også kælenavnet ”The Garden City”.

En af de bygninger som ikke kan reddes
I september 2010 og igen i februar 2011 blev Christchurch, som omtrent er på størrelse med Aarhus, ramt af omfattende materielle ødelæggelser på boliger, infrastruktur og produktionsapparat i forbindelse med store jordskælv. Op mod hver tredje bygning er blevet - eller skal - jævnes med jorden og genopbygningen forventes at tage 10-15 år. Sat i forhold til New Zealands økonomi skal landet regne med en forholdsmæssig større udgift end det, Japan kommer til at betale for jordskælvet tsunamien 11. marts.

En tom bygning som skal nedrives etage for etage
Centrum i Christchurch var tidligere kendt for en livlig, bilfri bymidte med store victorianske bygninger og den over hundrede år gamle Christchurch Cathedral med de flotteste glasmosaikvinduer og udskårne træpaneler, som fortalte byens og kirkens historie.

Kontrasterne i centrum
Dansksprogede guidebøger er naturligvis ubrugelige, når man skal vurdere, hvad der er mulighed for at opleve i Christchurch i dag, men de lokale turistguidebrochurer fra 2011 kan heller ikke bruges, da flere bygninger løbende bliver kategoriseret som nedrivningsværdige. Selv camperplads-mor kunne ikke redegøre for, om det var muligt at se byens moderne kunstmuseum fra 2003, da hun ikke havde været i centrum siden jordskælvene. I lighed med mange andre kunne hun ikke klare at se ødelæggelserne, da én af hendes bekendte var blandt de ca. 200 personer, der mistede livet, da katedralen og én anden bygning kollapsede totalt.

Oedelaegellserne er tragiske
Totalt kaos
Torsdag, den 22. december, bød på høj sol, ingen skyer og minimum 22 grader, hvilket for Annette resulterede i en rød ”Rudolftud” og varme kinder, hvorpå man kunne spejle æg! Vi besluttede os for at tage en bus ind til centrum og derfra med et nyetableret busselskab, der i en typisk engelsk, åben dobbeltdækkerbus foreviser den indre by, effekten af ødelæggelserne og de tiltag, som er iværksat med henblik på genopbygning. Genopbygningen besværliggøres af, at mange efterskælv forhindrer forsikringstegning, hvilket umuliggør finansiering. Det var meget deprimerende at se de voldsomme ødelæggelser, samt flotte ældre og nyere bygninger der stod forladt og klar til nedrivning.

Tilbage på camperpladsen var vi begge meget stille og så frem til en munter aften i selskab med maorier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar