|
Centrum i Christchurch |
|
"Butiksgaden" er midlertidigt opbygget med container-butikker |
|
22. december i solskin - det giver en roed "Rudolf-tud" |
Umiddelbart
nord for Oamaru passerede vi onsdag den 110 km lange og meget brede
blod, ”Waitaki River” (vandkraftanlæg i de med floden
tilknyttede søer og ved floden har en samlet kapacitet på ca. 1.800
MW, hvilket svarer til det private strømforbrug i en by på
størrelse med Aarhus).
Fra floden
kørte vi langs østkysten ud mod Stillehavet til havnebyen,
”Timaru”, som er den næststørste by i Canterbury-regionen (den
største by er Christchurch). Ud over at være et enormt
landbrugsområde er Canterbury også landets fjerde største
vinproducerende region. Igennem landbrugslandet så vi flere
hestefolde, dressur- og springbaner, end vi tidligere har set i New
Zealand. Vi så også flere ”Australian Magpie” fugle, der ligner
krager i sort-hvide farver, og ”Australasian Harrier” rovfugle
med et vingefang på op til 1,5 meter. En pudsig ting, som vi med
jævne mellemrum har set langs flere andre landeveje, er en tradition
for, at fårehegn langs vejen er totalt ”plastret til” med enten
fodtøj eller cykler. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvad skikken
skal symbolisere.
|
Kunstcenteret omkranset af afstivning |
Vi
passerede endnu en meget bred flod, ”Rakaia River”, og nåede
frem til Christchurch midt på eftermiddagen. Christchurch er landets
næststørste by, og takket være sine hundredvis af grønne
åndehuller, en botanisk have og masser af flotte private haver,
lyder Christchurch også kælenavnet ”The Garden City”.
|
En af de bygninger som ikke kan reddes |
I september
2010 og igen i februar 2011 blev Christchurch, som omtrent er på
størrelse med Aarhus, ramt af omfattende materielle ødelæggelser
på boliger, infrastruktur og produktionsapparat i forbindelse med
store jordskælv. Op mod hver tredje bygning er blevet - eller skal -
jævnes med jorden og genopbygningen forventes at tage 10-15 år. Sat
i forhold til New Zealands økonomi skal landet regne med en
forholdsmæssig større udgift end det, Japan kommer til at betale
for jordskælvet tsunamien 11. marts.
|
En tom bygning som skal nedrives etage for etage |
Centrum i
Christchurch var tidligere kendt for en livlig, bilfri bymidte med
store victorianske bygninger og den over hundrede år gamle
Christchurch Cathedral med de flotteste glasmosaikvinduer og udskårne
træpaneler, som fortalte byens og kirkens historie.
|
Kontrasterne i centrum |
Dansksprogede
guidebøger er naturligvis ubrugelige, når man skal vurdere, hvad
der er mulighed for at opleve i Christchurch i dag, men de lokale
turistguidebrochurer fra 2011 kan heller ikke bruges, da flere
bygninger løbende bliver kategoriseret som nedrivningsværdige. Selv
camperplads-mor kunne ikke redegøre for, om det var muligt at se
byens moderne kunstmuseum fra 2003, da hun ikke havde været i
centrum siden jordskælvene. I lighed med mange andre kunne hun ikke
klare at se ødelæggelserne, da én af hendes bekendte var blandt de
ca. 200 personer, der mistede livet, da katedralen og én anden
bygning kollapsede totalt.
|
Oedelaegellserne er tragiske |
|
Totalt kaos |
Torsdag,
den 22. december, bød på høj sol, ingen skyer og minimum 22
grader, hvilket for Annette resulterede i en rød ”Rudolftud” og
varme kinder, hvorpå man kunne spejle æg! Vi besluttede os for at
tage en bus ind til centrum og derfra med et nyetableret busselskab,
der i en typisk engelsk, åben dobbeltdækkerbus foreviser den indre
by, effekten af ødelæggelserne og de tiltag, som er iværksat med
henblik på genopbygning. Genopbygningen besværliggøres af, at
mange efterskælv forhindrer forsikringstegning, hvilket umuliggør
finansiering. Det var meget deprimerende at se de voldsomme
ødelæggelser, samt flotte ældre og nyere bygninger der stod
forladt og klar til nedrivning.
Tilbage på
camperpladsen var vi begge meget stille og så frem til en munter
aften i selskab med maorier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar