Te Anau

I let regnvejr og tåge kørte vi tidligt fra Queenstown langs den sydøstlige side af Lake Wakatipu og dernæst i overskyet vejr igennem landbrugsland med MANGE får og flere store vildtfarme til solskin i Te Anau.

Te Anau er "hovedkvarter" for udflugter i regionen og landets største nationalpark, "Fiordland National Park", der er på 1,2 millioner hektar (det svarer til en fjerdedel af Danmark!). Nationalparken, der omfatter fjordene Milford Sound og Doubtful Sound, er på Unescos Kulturarvsliste.



Lake Te Anau

Byen Te Anau, der ligger i den sydøstlige ende af Lake Te Anau, er således stedet, hvorfra mange turister oplever regionens fjorde og sunde, og det bærer byen præg af med sine mange hoteller og moteller liggende side om side ved søbredden. Te Anau har ca. 2.000 indbyggere og det siges, at der i byen overnatter yderligere ca. 3.000 mennesker i højsæsonen! Lake Te Anau dækker et areal på 344 km2, og søen er dermed landets næststørste sø (efter Lake Taupo) og den største sø på Sydøen.



Kereru - New Zealand pigeon

Efter at have udset – og flyttet os til – det helt "rigtige" sted på camperpladsen, bookede vi fire overnatninger! Her er ikke direkte udsigt til søen, men rolige, grønne omgivelser med liflig fuglesang og rigtig flotte vaske-, toilet-, og badefaciliteter. Denne plads lever til fulde op til forventningerne!

Kea

Onsdag eftermiddag gik vi en tur langs søen og udenfor byen til Te Anau Wildlife Centre, som drives af Department of Conservation. Her kan man se flere af de sjældne indfødte fugle. Vi så blandt andet Kekeru – Wood Pigeon (New Zealandsk due, som er et meget stor, fredet fugl), Kakapo (har et uglelignende ansigt, men er en ikke-flyvende papegøje), Red-crowned Parakeet (parakit med rød pande og grønblå fjerdragt), og Kea. Kea’en er den mest kontroversielle fugl i New Zealand, da den oprindelig var vegetar, men nu er kødædende og kan slå et fårelam ihjel. Kea’ens skrig lyder nærmest spottende. Vi har talt med andre turister, som på parkeringspladsen ved Milford Sound på det nærmeste har følt sig forfulgt af Kea’er, der ødelægger folks ejendele og stjæler deres mad. Et par turister havde en særlig oplevelse, da en Kea havde fået smag for gummilisterne til tagbagagebæreren på deres bil. De forsøgte at køre derfra, da de ikke kunne jage Kea’en ned fra taget, men Kea’en blev siddende på taget under kørsel ud fra parkeringspladsen … den skulle da lige have den sidste bid med!

I Te Anau Wildlife Centre er der også mulighed for at se den sjældne Takahe (en efter sigende fascinerende ikke-flyvende fugl i lighed med Kiwien – på fotos ligner den nu en mellemting imellem en søpapegøje og en høne), men vi kunne ikke få øje på den. På vej til og fra stedet så vi flere Tui’er og hørte igen disse fugles helt specielle sang. Desuden så vi Bellbird i eukalyptustræerne. Tilbage på camperpladsen fornøjer begge disse fugle og flere andre fugle os med deres sang.

Torsdag formiddag "hyggede" Svend sig med Annettes computer, der (igen) har bestemt sig for, at den gerne vil læse mails, mens bloggen ikke er tilgængelig. Annette holdt sig på afstand af Svends "diskussioner" med computeren og klarede de huslige sysler, som er en nem ting, når beboelsen er på få kvadratmeter og tøjvasken lettes af shorts- og sandalvejr. Camperliv i New Zealandsk sommervejr er herligt!

Den fuglebog, som vi tidligere har købt på turen, dækker ikke helt det fugleliv, som vi oplever, så vi besluttede os for at gå på "shopping" i Te Anau torsdag eftermiddag. Det var en sjov oplevelse! Der er ingen mennesker i byen – de er alle sammen på travetur, ridetur, cykeltur, fisketur, kajaktur, sejltur eller lignende. Butikkerne på "hovedstrøget" er få og har et meget sammensat sortiment. En brugskunstforretning inkluderer eksempelvis en afdeling med børnetøj. Boghandlen var en flot forretning, og vi købte en bog om New Zealands dyr og planter. Nu må vi kunne "få styr på", hvad vi har set.

Landkort, bykort ...
 og nu menukort

På det seneste har vi af og til nydt et måltid mad på cafe eller restaurant, hvilket vi også gjorde i dag. Et frokostmåltid er et stort måltid i New Zealand! En skål med hummersuppe har et rumindhold på ca. trekvart liter. Nuvel, så kan man jo bare hygge sig med ost og vin til aften hjemme i camperen. Det er da nemt og smager dejligt.

Vi har tidligere beskrevet Kiwiernes imødekommenhed. En særlig ting, som vi har bemærket, er, at man hilser på hinanden med spørgsmålet; "How are you?". Man siger ikke bare "hi" eller "hello". De sidste to hilsner er til gengæld karakteristiske for, hvordan turister hilser på hinanden. Vi tror, at Kiwiernes venlighed smitter af på turisterne. Man passerer ikke andre på en sti ved søen uden at hilse, og man hilser også "god morgen" m.v. til alle, man møder på camperpladserne. Det er da en dejlig omgangsform.