Tane Mahutu - det ældste kauri-træ

Første søndag i advent indledte vi - i solskin og ca. 20 graders varme - med at køre 18 km igennem Waipoua Forest, der er berømt for sine gigantiske Kauri-træer. Der er tale om en MEGET snoet vej, men undervejs fik vi en uforglemmelig stor oplevelse ved at se New Zealands ældste Kauri-træ. Træet er ca. 51 meter højt og har en omkreds på ca. 14 meter. Det har desværre taget skade af turisters færden på træets rodnet, og – måske for sent – har man afskærmet træets rodnet, så det i dag kun er muligt at se træet og dets tilbageværende krone fra en gangbro.

Historien om Tane Mahuta
 (Lord of the Forest)

Det ca. 2.000 år gamle Kauri-træ er en myteomspunden helligdom for maorierne. Træet er navngivet ”Tane Mahuta”, hvilket betyder skovguden (Lord of the Forest). Ifølge maoriernes tilblivelsesmyte er Tane søn af Ranginui, som er himmelens far, og Papatuanuku, som er jordens mor. Tane afbryder ægteskabet mellem hans forældre på en sådan måde, at hans far, ”himlen”, er højt over hans mor ”jorden”. Tane skaber derefter hans mors tøj med vegetation. Fuglene og træerne i skoven betragtes som Tanes børn. For dem, som har lyst til at fordybe sig i maoriernes myter om himmelens fader og jordens moder, kan vi henvise til guiden Denise på Treaty Grounds (se indlægget ”Bay of Islands” tidligere på bloggen) og hjemmesiden www.taitokerau.co.nz.

Selvom Tane Mahuta’s alder og størrelse er imponerende, er det rent faktisk ikke det største Kauri-træ på New Zealand. Det største Kauri-træ har en omkreds, som svarer til, at 28 personer danner ring om træet med hele deres ”vingefang”. Menneskets rovdrift på naturen har stort set udryddet Kauri-træerne på New Zealand. For dem, som har lyst til at fordybe sig i botanikken, kan vi henvise til www.wikipedia.com.

Tane Mahuta

Waipoua Forest er subtropisk regnskov og følgelig meget frodig. Undervejs så vi flere yngre og utrolig flotte Kauri-træer. Efter skoven fulgte ”bøhland” med mange køer – også på tværs af vejen. Foruden køerne var der megen lidt trafik. I Dargaville nåede vi tilbage til ”civilisationen”, hvor vi kunne proviantere i vores foretrukne supermarkedskæde ”Count Down”. Desuden var vi i ”The Warehouse”, som byder på alle andre tænkelige varer end fødevarer. Vi har ikke noget lignende omfangsrigt udvalg under ét tag i Danmark. Svend fik en skægklipper - tiltrængt!.

I butikkerne var den forestående jul og 1. søndag i advent markeret meget diskret i forhold til danske forhold med (i) et skilt, hvorpå det er fremhævet, at der er lukket 25. december, (ii) et kunstigt træ med overdimensionerede og tætsiddende farvestrålende kugler i butikkernes indgangs-/udgangsparti, (iii) en undseelig hylde med farvestrålende kugler – hylden er placeret imellem øl og ukrudtbekæmpelsesmidler samt (iv) røde guirlander omkring kasseapparaterne.

Fra Dargaville kørte vi langs floden, som bliver til Kaipara Harbour, der har udløb i Det Tasmanske Hav. Via New Zealands eneste betalingsvej (5 km motorvej, 4 NZD) kom vi på motorvej nord for Auckland og sluttede dagen – i helt vindstille vejr og ca. 15 grader - i Manukau syd for Auckland. Med den længste distance på camperturen hidtil – 281 km – forlod vi hermed Nordlandet på Nordøen.