Bay of Islands

Flax-planten og
en Tui-fugl 

Udsigt over Bay of Islands

Inden vi forlod Whangarei i solskin fæstnede vi os ved den store imødekommenhed og interesse, som vi bliver mødt med i Nordlandet. På camperpladserne og ved supermarkederne henvender New Zealanders sig til os med spørgsmål om, hvor vi kommer fra, hvor længe vi bliver i New Zealand, hvad vi gerne vil se, og hvad vi synes om deres land. Når vi kører i Nordlandet, vinker alle vejarbejderne til os.

Maori-guiden Denise
imellem traktatens versioner

Vores mål i dag var området omkring Bay of Islands. Køreturen gik igennem områder med bløde bakker/bjerge. Vi så blomstrende bregner, palmer og bambus. Desuden så vi en plante som ligner en agave, men en maori forklarede os senere på dagen, at der er tale om en Harakeke (også kaldet flax), hvis blade maorierne brugte til at lave blandt andet reb af. Det var faktisk deres første eksportvare. Undervejs så vi desuden et par meget flotte papegøjelignende fugle på størrelse med snepper (formentlig Stanleyparakitter) samt en isfugl og en tui (en stæresort fugl som er lidt større end en solsort. Maorierne synes, det er den fugl, som synger bedst).

Ngatokimatawhaorua -
35 meter "krigsskib"

Ved målet så vi et lille vandfald (Haruru Falls), og kørte gennem Waitangi skoven (4 km grusvej!), hvorfra vi oplevede en flot udsigt over Bay of Islands, til Waitangi Treaty Grounds.

På Treaty Grounds investerede vi i en rundvisning med gennemgang af maoriernes historie, traktatens tilkomst og betydning. Det fortrød vi ikke! Vi fik en meget eksklusiv rundvisning (det viste sig, at der kun var os to på rundvisningen) af Denise, hvis tip-tip-oldefar var øverste medunderskriver på traktaten (The Treaty of Waitangi).

Vi så og hørte om traktatens to versioner og stedet, hvor de var blevet underskrevet. Desværre var der forskel på traktaternes maori-udgave og den engelske udgave. Maorierne troede, de blot skulle beskyttes af englænderne og ikke som sådan afgive magten over landet. Reelt var det dog det, der skete, og i løbet af de næste årtier blev en stor del af maoriernes jord enten konfiskeret eller solgt på illegal vis.

Treaty Grounds

Vi så også den 35 meter lange krigsbåd Ngatokimatawhaorua fra 1940 (båden, der er bygget af 3 massive kauritræer, markerede 100-året for traktatens underskrivelse - den kræver 75 padlere og har aldrig været anvendt til krig - i dag er den i vandet én gang årligt; den 6. februar for at markere traktatens underskrivelse). Denise opfordrede os til at anbefale familie og venner at ”time” et besøg på Treaty Grounds til den 6. februar. Det være hermed gjort.

Træudskæringer i
maoriernes mødehus
på Treaty Grounds

Endvidere så vi maoriernes mødehus (Te Whare Runanga), hvor maorierne fra hele New Zealand kommer for at mindes deres kære afdøde slægtninge. Mødehuset blev åbnet i 1940 i forbindelse med markeringen af 100-året for traktatens underskrivelse. Et helt fantastisk flot sted udsmykket med maori-træskæringer og vævninger, der afspejler de forskellige ca. 200 stammer i New Zealand. Træudskæringerne illustrerer henholdsvis den bedende (lukkede øjne) og den historiefortællende (åbne øjne og tungen ude af munden) maori ("maori" udtales i øvrigt "maudi" på maori).


Sluttelig så vi The Treaty House, hvor traktatens endelige ordlyd blev udarbejdet, og hvor der i dag er indrettet museum.

I kan nok forstå, at vi var meget begejstrede for at blive ført ind i New Zealands historie. For nærmere fordybelse i historien kan vi anbefale Wikipedia.

Aftenen nød vi i camperen lige vest for Paihia med udsigt til Waitangi River (25 meter fra camperen). Herligt!