Doubtless Bay og Hogianga

Vi forlod camperpladsen og ænderne ved floden Waitangi tidligt lørdag morgen med kurs mod paradiset Doubtless Bay, der er karakteriseret ved 70 km kridhvide strande, blåt-blåt hav med legesyge delfiner, bittesmå byer, og idylliske bugter.

Mangonoui

Vi kørte i dejligt solskin igennem store arealer med får, kvæg og heste. Vi så i øvrigt også parakitter, gæs, fasan, ”vandhøner”, skarv og rovfugle på størrelse med kærhøg. Desuden mange vinmarker og vingårde samt et rigt blomsterflor. Vejene bød på flere et-sporede broer (de er meget smalle for en stor camper). De få advarselsskilte med ”uneven surface” synes lidt overflødige, da vejene generelt er meget ujævne. Vi oplevede megen lidt trafik og få mennesker på de steder, hvor vi gjorde ophold. Herligt!

Annette ved det
 Tasmanske Hav

Svend med det
 "rigtige udstyr"

Ved Doubtless Bay gjorde vi holdt i Mangonui, der har karakter af et fisker- og lystbådeleje – meget smukt. Vi passerede sandstrandene Coopers Beach og Cable Bay, og nåede ved middagstid frem til Ahipara, hvor naturen kan nydes uden uforstyrrende elementer! Ahipara ligger ud til Det Tasmanske Hav for foden af ”90 mile beach”, der fører op til det allernordligste punkt på Nordøen.
Vi valgte at køre længere sydpå ad en mindre vej (en ”Marguerite-rute”) mod Kohukohu i den nordlige del af Hokianga-området, hvorfra der er færgeforbindelse til Rawene i den sydlige del af Hokianga-området. Den mindre vej er flot, men også mindre spændende at køre på i en camper! Det er virkelig et uspoleret naturlandskab. Der er ingen supermarkeder og langt imellem benzinstationerne! En by på landkortet består stort set af en skole og/eller en et-sporet bro. Hvor der er lidt bebyggelse, er det som taget ud af en amerikansk westernfilm – minder om Klondyke. Husene har veranda på flere sider, så man altid kan finde skygge, og hestene er udskiftet med gamle, rustne og udtjente 4-hjulstrækkere. Tiden står stille og travlhed er et ikke-eksisterende begreb!

Da vi (omsider) nåede en tiltrængt benzinstation/købmand ved Broadwood, fik Svend simpelthen en ganske særlig oplevelse med en lokal dame. Hun kørte i en af de rustne 4-hjulstrækkere ind på modsatte side af dieselstanderen samtidig med os og bemægtigede sig denne i ganske lang tid. Det viste sig, at hun havde efterladt påfyldningsstudsen i hendes bil for at gå på indkøb ved ”købmanden”. Svend spurgte pænt, hvorledes vi skulle få diesel påfyldt, hvorefter købmanden bad damen, som hed Maybelene, om at afmontere påfyldningsstudsen fra hendes bil. Maybelene så end ikke brødbetynget ud. Nej, i al hendes mægtighed (diverse lag af hager, maver og lår) og i meget kropsnær tøjstil og nylonstrømper med ”frit udsyn” til storetæerne samt sko, der havde karakter af bræt, ”tøffede” hun ud for at afmontere studsen for derefter at fortsætte sine indkøb. Indkøbene var hun – og hendes to meget uregerlige børn - ikke færdige med, da Svend var færdig med at fylde diesel på vores camper. Da købmanden så, hvor meget diesel Svend havde påfyldt, glemte han alt om Maybelene! ”We are way out!”.

Waihou River set fra færgen
mellem Kohukohu og Rawene

Gedekid på camperpladsen
 i Oponopni

Hokianga Harbour ud
til Det Tasmanske Hav

Ved Kohukohu kørte vi langs den store flod Waihau River, som vi passerede via færgen til Rawene (10 min. sejlads for 32 NZD). Den lille passager- og bilfærge er faktisk i dag det eneste ”større” skib i Hokianga Harbour, som tidligere var en stor handelshavn for maorierne.

Vi overnatter i Opononi, som ligger tæt på de største og ældste kauri-træer (”kauri” udtales vist ”kodo” på maori). Camperpladsen er – med god grund – ikke kvalitetsmærket af nogen kæde. I Opononi står tiden også stille! På camperpladsen er der flere geder end gæster, og det er ganske underholdende at se på de små gedekids leg.