torsdag den 17. november 2011

Afrejsen

Mandag, den 14. november 2011 blev indledt med aflevering af hunde i pension og pakning af de megastore kufferter, som vi har lånt af Annie og Hans. Ja, kufferterne er så store i omfang, at vi fik en "anmærkning" af togstewardessen på vej til København ... så skulle hun lige prøve at løfte dem, når Annette har fyldt dem op! Nu vel, efter en i øvrigt positiv oplevelse med DSB fra Herning til København ankom vi til lufthavnshotellet ved aftenstid.


Kasper, Stine og "Spiren"
På hotellet fik vi besøg af Kasper, Stine og "Spiren" til en "aftensnack". De har det godt alle tre. Kasper er lidt bekymret for Spirens timing i forhold til januar-eksamen på politiskolen i København, mens Stine tager én ting ad gangen, og i første omgang fokuserer hun på Spirens timing i forhold til december-juletraditionerne i Vestjylland.
Annette er "tabt for omverdenen"
med en erhvervslejekontrakt få
timer før afrejsen
Stine er bare så flot. Stine bærer graviditeten smukt og de vordende forældre udstråler stor glæde. Vi håber, at vi når hjem fra rejsen, inden Spiren beslutter sig for at springe ud.


Annette indledte afrejsedagen fra København med at blive låst inde i elevatoren på hotellet, men det var heldigvis ikke et dårlig varsel. Da hun var færdig med at kommentere udkast til en erhvervslejekontrakt, var vi klar til flyrejsen til Dubai (4.817 km, 6 timer) og Sydney (12.315 km, 13 timer). Vi ankom sent om aftenen (lokal tid) den 16. november til vores hotel Radisson Blu Plaza Hotel Sydney, der ligger meget centralt i en storby med et indbyggertal næsten på størrelse med Danmarks befolkning.  For nærmere information om Australien og Sydney henvises til de næste indlæg og vores allestedsnærværende kilde www.wikipedia.dk.

1 kommentar:

  1. Hej Annette and Svend!
    I hope you both have a good trip to Australia. I hope I can follow you on blog about your trip. With me everything is ok and looking for some job with the help of Anni. After five months of investigation I was diagnosed as a diabetic patient. I got type II diabetes. Now I am following Diabetic class and learning about the “sund mad”. As usual I have not heard anything from immigration service about my green card. Rest is going ok. Regards to Svend .
    Yours
    Ranjita

    SvarSlet