fredag den 18. november 2011

Sydney fra søsiden



Fredag formiddag var det overskyet, og vi begav os ud på en ny gåtur. Denne gang i modsat retning ad hovedstrøget George Street mod city centre.
Juleudsmykning i
The Strand
Storkefugl på
Darling Harbour

George Street byder på flotte victorianske bygninger, hvori der er indrettet intime butikscentre som The Strand Arcade og Queen Victoria. Specielt The Strand synes vi, var meget flot.

Vi ”rundede” China Town og gjorde ophold på Darling Harbour, som er et meget flot havneområde med fashionable kontor-, lejligheds-, og butiksejendomme.


Sidney Operahouse fra søsiden
Over middag klarede vejret op. Solen skinnede og der var ca. 25 graders varme – perfekt til at se Sydney fra søsiden. Fra Darling Harbour tog vi en færge til Circular Quay. Undervejs fik vi endnu en storslået oplevelse af Sydney Opera House.
Annette på Manley Beach

På Circular Quay tog vi videre med en anden færge til Manley. Som alternativ til den højt profilerede surf-strand Bondi Beach blev Manley nemlig fremhævet som et pragtfuldt udflugtsmål af en tjener i City dagen i forvejen. Manley, der ligger på en pynt, er en forstad til Sydney. På den ene side af pynten er havnefronten med færge og lystbåde, og på den anden side af pynten er der surf-strand. Imellem områderne er der en arkade (The Corso) med butikker og restauranter. Vi nød en dejlig pizza med rejer, blæksprutte og hvidløg. Uhm..



Ingen kommentarer:

Send en kommentar